I Vejle Kommune er der indført en særlig model for håndtering af alle typer affald lige fra æggeskaller til brugte dybfrysere.
Du kan få informationer om, hvordan du sorterer dit almindelige husholdningsaffald i sorte og grønne poser hos varmemesteren, hos AAB eller hos Vejle Kommune. Nederst på denne side er der eksempler på, hvad der er "sort affald" og hvad der er "grønt affald".
 
Alt andet affald end husholdningsaffald - i daglig tale STORSKRALD - kan kastes i de containere, der står ved blok 2, 6 og 10. Der er skilte på de forskellige rum til containerne som fortæller, hvad der må anbringes i disse rum. Dette SKAL overholdes, da det ellers koster os alle mange penge på grund af fejlsortering.
 
Hvis du vil have yderligere informationer om sortering af storskrald, kan du ligeledes kontakte varmemesteren, AAB's administration eller Vejle Kommune.
 
Du kan også låne en informationsvideo om affaldshåndtering ved henvendelse i beboerhuset, Finlandsvej 103 A.
Det er GRATIS - du skal blot huske legitimation, når du låner videoen (videoen kan kun lånes af beboere i én af AAB's afdelinger).
 
Vidoen findes på følgende sprog:
  • Dansk
  • Engelsk
  • Tysk
  • Arabisk
  • Tyrkisk
  • Farsi
  • Bosnisk
  • Serbokroatisk
Eksempler på sortering af husholdningsaffald:
Her kan du se, hvorledes princippet i sortering af husholdningsaffald er skruet sammen.
Listen er vejledende:
 
"Sort affald"
  • Blyanter, kuglepenne m.m.
  • Cigaretskod og -aske (vær sikker på at der ikke er gløder imellem)
  • Emballage, staniol, plast og folie
  • Urtepotter (uden indhold)
  • Æggebakker
  • Hygiejnebind (ikke bleer)
  • Kamme og børster
  • Tandbørster, tandpastatuber og cremetuber
  • Mælke- og juicekartoner
  • Kapsler og konservesdåser
 
"Grønt affald"
  • Blomster
  • Brødrester
  • Æggeskaller
  • Kød og ben
  • Madrester
  • Fisk og fiskeben
  • Potteplanter (uden urtepotte)
  • Engangsbleer (ikke hygiejnebind)
  • Frugt og bær
  • Grøntsager
  • Kartoffelskræl
  • Teposer, kaffefiltre med grums
  • Køkkenrulle