Referat fra bestyrelsesmødet den 18. august 2009
 
Godkendelse af dagsorden
Den udsendte dagsorden blev godkendt.
 
Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
 
Orientering ved inspektør Henrik Andersen
Henrik Andersen gav en orientering vedr. opsætning af nye postkasser og uddelte en løbeseddel der omtaler brugen af de nye postkasser, efter en lille snak om denne blev man enige om at der skulle laves nogle enkelte rettelser inden, den udsendes.
Efter en længere debat om oprydningen generelt blev man enige om, at det var nødvendigt, at der blev gjort noget ved sagen, og at der skulle rundsendes en meddelelse til samtlige lejligheder hvor der forklares hvad man må og hvad man ikke må med hensyn til affaldssorteringen, der blev besluttet, at kunne man finde en afsender på hvem der misbruger affaldssystemet, skulle der for fremtiden betales et oprydningsgebyr på kr. 800,00 som skulle tillægges den først kommende huslejeafregning.
Dette gælder ligeledes affald uden for containerområdet.
Ordningen træder i kraft når der har været en meddelse til samtlige lejer herom.
Vedr. skiltningen der fortæller at hunde skal holdes i snor ved færdsel i Finlandsparken, blev man enige om at Henrik skulle se på sagen.
Henrik omtalte, at vi i et forsøg skulle have en ny medarbejder i arbejdsprøvning i en 3 måneders periode, vi vil på et senere tidspunkt høre mere om dette.
 
Orientering ved Jan Friis (Beboerhuset)
Jan gav en kort orientering om økonomien omkring beboerhuset, som ser meget fint ud.
Kunne fortælle, at sommeren var gået let henover beboerhuset, der var ikke de store problemer med hensyn til hærværk m.m.
Der har dog været problemer med rengøringen i beboerhuset i sommerferien, de frivillige har ikke været så gode til at løse denne opgave, som er en forudsætning for brug af lokalerne i sommerferien, Jan tager dette op med de frivillige og lægger det over i husudvalget, som så må tage stilling til hvad man gør fremadrettet.
 
Orientering ved Saliha Arikan (Helhedsplanen)
Saliha fortalte, at man nu skulle til at opstarte efter ferien, og at der var indkaldt til møder i samtlige udvalg, og havde en forventning om, at der ville blive travlt hen over efteråret, noget af det første der trænger sig på er Ramadanfesten, som skal op at stå.
Knud forespurgte hvor mange rengøringsvogne man havde brug for i forbindelse med aktivitetslokalerne, da man på sygehuset har skiftet vogne for at alle skulle være ens, og at disse var til salg for en pose rundstykker, ost og smør.
Man blev enige om at man kunne bruge 12 stk.
 
Orientering ved formanden
Knud Thiemer gav en kort orientering vedr. budget kontrollen som ikke gav anledning til nogen bemærkninger.
Fortalte at der pt. arbejdes med en licitation over det ny lokale (hus) som skal være i den kolonariske klynge.
Derudover var der ikke de store bemærkninger til dette punkt.
 
Eventuelt
Der blev snakket lidt computer, herunder hvad er vores behov og hvad skulle det være hvis vi skulle have nogle flere, skal det være sådan, at bestyrelsen kunne låne en så længe man var valgt? Man blev enige om, at man ville arbejde videre med dette spørgsmål senere.