Gildesalen kan lejes og benyttes af beboere i Finlandsparken til egne private fester på lørdage og/eller søndage (samt på særlige helligdage i løbet af foråret).

Gildesalen er indrettet til max. 75 personer og er forsynet med et stort velindrettet køkken, musikanlæg, teleslyngeanlæg samt udsugning og lysdæmpere. Der er fra gildesalen adgang til et stort udendørs fællesareal forsynet med overdækket grill, borde og bænke. 

Prisen for udlejning 1 dag til private fester er som hovedregel (se undtagelser nedenfor) kr. 500,00 (gebyr for klargøring) plus kr. 500,00 i depositum (til denne pris kan lokalet kun lejes én gang i hvert kalenderår - ønskes mere end én udlejning om året, eller ønskes lokalet lejet både lørdag og søndag, er prisen for dag 2 - og efterfølgende - kr. 1.500 + depositum). 

Lejes gildesalen Store Bededag eller søndagen efter, eller lejes gildesalen Kristi Himmelfartsdag eller søndagen efter, er prisen kr. 750,00 plus kr. 500,00 i depositum. 
Baggrunden for denne merpris er, at der skal gøres rent mellem de to helligdage og søndagen efter. 
Og da Beboerhuset er lukket mellem Store Bededag/Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende søndag, er der tilkøbt rengøring "udefra" - denne ordning er iværksat for at sikre, at der kan ske så mange udlejninger til konfirmationer på disse dage, som muligt.
Som følge heraf kan gildesalen ikke lejes lørdag efter henholdsvis Store Bededag og Kristi Himmelfartsdag.

Gildesalen kan kun udlejes én gang i følgende perioder:
# 21. december til 3. januar (begge dage inklusiv) og IKKE 24/12 eller 31/12.
# Skærtorsdag - 2. Påskedag (begge dage inklusiv).
# Pinselørdag - 2. Pinsedag (begge dage inklusiv).

Gildesalen udlejes kun to gange i løbet af juli måned - her gælder først-til-mølle princippet.

Holdes festen en lørdag, er lokalet - som udgangspunkt - disponibelt fra lørdag kl. 10:00. Nøglen skal afleveres senest kl. 12:00 dagen efter festen i Beboerhusets postkasse.

Holdes festen en søndag, er lokalet - som udgangspunkt - disponibelt fra lørdag kl. 14:00. Nøglen skal afleveres senest kl. 8:00 dagen efter festen i Beboerhusets postkasse.

Ved udlejning Store Bededag og Kristi Himmelfartsdag (samt øvrige "skæve helligdage") udleveres nøglen efter aftale med Aktivitetsleder Jan Friis (se nedenfor).

Udlejning foregår ved henvendelse til AAB, Mindegade 17 A, tlf. 75 82 77 00.

Gildesalen kan også udlejes til kurser, møder og andre ikke kommercielle formål - her tænkes på foreninger og organisationer med tilknytning til lokalområdet. Udlejning kan kun finde sted hvis lokalet ikke er udlejet i forvejen.

Gildesalen er forsynet med mange moderne AV midler, bl.a. overhead, fjernsyn/video, projektor samt et teleslyngeanlæg. Salen kan indrettes til op til 75 personer.

Udlejning (til møder m.v.) samt forplejning efter aftale med Aktivitetsleder Jan Friis på tlf. 75 72 32 42.

Forbehold for ændringer som ikke opdateres her på siden...